Konferenceorkestrering
Mange ønsker i dag konferencer, der kan mærkes.
Hvor deltagerne ikke blot går derfra med ny viden, men med en oplevelse, en energi og en fornemmelse af at være en del af noget større.
Det kræver en bevidst orkestrering af hele dagen – hvor fagligt indhold, mennesker, rum, rytme og sansning spiller sammen.
Jeg arbejder med netop det.
Ikke som event alene, men som en helhed, hvor alle elementer – fra det første møde i rummet til den sidste samtale – er med til at skabe forbindelse.
Jeg arbejder med resonans som grundlag – det, der opstår mellem mennesker, når noget begynder at give genklang.
Resonans kan ikke planlægges. Men den kan få mulighed for at opstå.
Når rammen er tænkt som en levende helhed, begynder noget at bevæge sig.
Deltagerne lytter ikke bare. De træder ind i det, der sker.
Og når det lykkes, husker de ikke kun, hvad der blev sagt. De husker, hvad de var en del af.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis jeg skal hjælpe med jeres faglige dage eller konferencer.







Cases: Se hvad tidligere kunder siger
“Kæmpe tak for, hvordan du og dit team gav vores store dag et helt særligt udtryk og indhold. Vi nød i den grad din idérigdom og leg på højt og professionelt niveau, og gæsterne var helt med. Det var noget andet og mere.”
Orkestrering af jubilæum, ARoS – 450 deltagere
“Mettes arbejde med sanser og fælles virkelighed tilfører nye dimensioner til samarbejde og forståelse – og skaber oplevelser, man ikke havde forudset.”
Åbning af Mærsk Tårnet / Panum – 500 gæster
“Mette Martinussen tænker tanker, vi andre aldrig drømmer om.”
Økologisk Topmøde – 150 gæster


