August 2019
I samarbejde:Mette Martinussen, Nana Franciska Schottländer & Ditlev Brinth
Location:Esrum kloster
Gastronomi og fordybelse – arven fra munkene
Kok, iværksætter og madkulturel iscenesætter, Mette Martinussen, sætter sammen med lyddesigneren Ditlev Brinth munkenes liv i scene i en fantastisk mad- og lydoplevelse. Inspireret af munkenes idealer om rytme, gentagelse og tavshed inviteres du ind til en stund i fordybelse.
Publikum føres gennem tre sanserum, der hver især tager udgangspunkt i en del af munkenes opdeling af døgnet. Her træder du ind i den blanding af ensomhed og fællesskab, som kendetegner munkelivet, og møder en arv, der igen er aktuel. I dag higer vi efter tid, og mulighed for at finde ind til det egentlige i os selv i en verden der går hurtigere og hurtigere. Hvert rum vil byde på forskellige mad- drikke og sanseoplevelser ud over det sædvanlige.